tirsdag den 16. oktober 2012

Crowdfunding og crowdsourcing

Dette indlæg vil først og fremmest definere de to begreber crowdfunding og crowdsourcing.


Crowdsourcing vil sige, at et job eller en udviklingsopgave lægges offentlig ud, og at alle, der har lyst, kan bidrage med ideer, feedback og løsninger til at udvikle det fælles projekt. 

Crowdfunding udspringer af crowdsourcing og er en slags fundraising, hvor der samles penge ind til en investering vha. en ”crowd” (gruppe). Det foregår for det meste via sociale netværk på Internettet.
Der findes flere forskellige website, hvor det er muligt at anvende crowdfunding, hvor man som enkeltperson/produktion kan lægge sit projekt op på siden, og der er mulighed for at promovere sit projekt, så andre får mulighed for at støtte ens projekt økonomisk. Det amerikanske website Kickstarter.com er pioner på området og henvender sig bl.a. til kunstnere, musikere, iværksættere og filmfolk, som gerne vil realisere et projekt, men som mangler midlerne til det. 
 
Kickstarter blev grundlagt i 2009 og i oktober 2011 var der en million mennesker, som havde støttet et projekt på Kickstarter.
Indiegogo og Rockethub er to internationale platforme svarende til Kickstarter (Kickstarter operer udelukkende i USA).



I Danmark er der hjemmesiden Booomerang.dk, som blev oprettet/udviklet i 2011. 



Mit næste indlæg kommer til at handle om min dag på Filmskolen, hvor jeg bl.a. mødte forskellige instruktører, som har anvendt crowdfunding i deres filmprojekter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar